Case Story - HP Amplify Impact

Damstahl fik grønnere IT-udstyr

Et fælles mål om en grønnere fremtid fik IT-leverandøren ed A/S, den innovative techgigant HP og den rustfri stålgrossist-virksomhed Damstahl til at arbejde - Sammen om IT. 

Hvordan Damstahl er investeret i den grønne omstilling 

Hos Damstahl fyldte hjemmearbejde i perioden 2020-2021 en stor del af hverdagen. Det resulterede i, at de ansatte arbejdede på tynde klienter via en hostingpartner, hvilket kunne skabe en del nedetid. Derfor var der behov for en mere fleksibel IT-løsning og dermed en udskiftning af PC’er og skærme.  

Da Damstahl er Nordeuropas førende leverandør af rustfrit stål og ca. 9% af den globale udledning af CO2 stammer fra stålindustrien, føler virksomheden sig forpligtet til at tage ansvar og gøre en forskel for miljøet. En del af deres tiltag indebærer at man, som kunde hos Damstahl, kan få adgang til en klimaberegner, der ikke blot viser CO2-aftrykket på bestillinger af rustfrit stål - men også kundens virksomheds samlede CO2-aftryk til gevinst for det grønne regnskab. Derudover er rustfrit stål et bæredygtigt materiale, som kan bruges et uendeligt antal gange uden tab af kvalitet, hvilket Damstahl er med til at udbrede viden om.  

I tråd med ovenstående var omtanke for miljøet en afgørende faktor i Damstahls valg af PC’er og skærme ved udskiftningen af disse.    

Et partnerprogram med indvirkning på miljøet   

Med den grønne agenda i fokus, var det naturligt for Damstahl at vælge ed A/S, der prioriterer den grønne omstilling højt, som samarbejdspartner og IT-leverandør. I følge Damstahl har de en fast og kompetent sælger hos ed A/S samt fundet: 

”Et rigtig godt samarbejde, som giver ro i maven”
-
Mads Sommer, Team Lead for IT Operations & Infrastructure hos Damstahl

Som en del af bæredygtighedsprogrammet for partnere: HP Amplify Impact, har ed A/S adgang til viden om bæredygtighed og flere af de ansatte har gennemgået træningssessioner inden for emnerne: miljø, mennesker og digital ligestilling.  

Partnerprogrammet gjorde det derfor lettere for ed A/S at vejlede Damstahl, og kunder generelt, om grønne valg. Mads gav, i forbindelse med valget af HP som producent, udtryk for sin egen erfaring:

”Jeg har erfaring med HP fra tidligere og jeg synes de er meget langt i forhold til miljøet og kvalitet. Det er vigtigt for mig, at vi fra IT’s side kan være med til at løfte hele CSR-tankegangen, ved at kigge på nogle mærker og produkter, som har en miljømæssig tilgang”
- Mads Sommer, Team Lead for IT Operations & Infrastructure hos Damstahl

Dette i kombination med ed A/S’ partnerskab ved HP Amplify Impact, gjorde det derfor oplagt for Damstahl at vælge PC’er og skærme fra HP.  

HP Amplify Impact er dog kun ét led i det fokus, på klimaet, menneskerettigheder og uddannelse, som HP har. De sidste 21 år har de nemlig udgivet en bæredygtighedsrapport. 

 Se her hvordan du kan gå en grønnere vej 

 

Men hvordan udfolder bæredygtighed sig konkret hos en PC-producent?   

Her er det vigtigt at holde sig “vugge til grav” tankegangen for øje. De seneste data fra HP’s 2021 bæredygtighedsrapport viser, at de allerede i produktionen har fokus på affaldsforebyggelse. Det gælder for eksempel emballage sendt ud fra producenten. Ifølge rapporten kommer al pap- og papir emballage til kontorudstyr fra genbrugte materialer og i 2030 vil 75% af alle produkter og emballage indgå i en cirkulær proces.  

Derudover er HP dybt engageret i at genbruge den plastik, som ellers ville være endt i havene, og forankrer den i produkter og emballage. På den måde har den emballage, der er blevet brugt til HP-produkterne, som Damstahl modtog, i sidste ende forhindret plastik i at ende i havet og dermed hjulpet til at passe på miljøet. Ligeledes er den pap, som fulgte med i PC’er og skærme kasserne, fra genanvendt materiale. Dette aspekt af handlen med ed A/S og HP fangede Mads’ opmærksomhed:

”HP er også et firma, der har omtanke for netop miljøet og så kan jeg jo se, at de gør meget ud af det her med genbrugspap og genbrugsmaterialer i alting.”  
- Mads Sommer, Team Lead for IT Operations & Infrastructure hos Damstahl

Samarbejdet mellem ed A/S, Damstahl og HP Amplify Impact kom på denne måde på vej i en grønnere retning.

 Færre spildprodukter til gavn for miljøet og virksomheden   

Da HP fokuserer på at innovere deres produkter og gøre dem så klimavenlige som muligt, har de fjernet tre kabler ved udvalgte skærme, så der kun er et PVC- og halogenfri strømkabel. Det er netop denne opmærksomhed på nedsættelse af unødvendigt ressourcespild, som Damstahl har haft gavn af:

Det er bare sund fornuft, at HP ikke tilføjer noget unødvendigt. Førhen oplevede vi, at når vi fik en skærm, så var der et gammeldags VGA-kabel, et HDMI-kabel, en USBC-ledning, en displayport ledning, en strømledning og en masse flamingo inde i kasserne. Hvis det er med, så smider jeg det i en kasse, hvis jeg ikke skal bruge det og i værste fald ender det i skraldespanden”  
- Mads Sommer, Team Lead for IT Operations & Infrastructure hos Damstahl

Det betyder derfor meget for Damstahl, at der er færre spildprodukter. Det mindsker også spild indenfor virksomheden og kan være med til at værne om det ansvar, som Damstahl tager på sig i forhold til miljøet. Men de kan ikke gøre det alene, hvilket Mads også pointerer:

“Det ene kabel jeg smider ud, betyder måske ikke så meget, men hvis er der en million mennesker på verdensplan, som gør det samme, så betyder det noget”
- Mads Sommer, Team Lead for IT Operations & Infrastructure hos Damstahl

Det er også derfor Damstahl benytter sig af ed A/S som samarbejdspartner. ed A/S er gennem HP Amplify Impact med til at underbygge salg af IT-udstyr, der hen ad vejen påvirker mere end én virksomheds aftryk på miljøet.  

Effektiv reparation skaber mindre nedetid  

Samarbejdet med ed A/S og HP har også ført til mindre nedetid og effektiv reparation af enheder for Damstahl. Når der har været problemer med en enhed, har Mads nemt kunne få en tekniker ud at se på problemet.

”Det betyder meget for os, at medarbejderne ikke skal undvære enheden og vi undgår unødvendig nedetid”
- Mads Sommer, Team Lead for IT Operations & Infrastructure hos Damstahl  

Da Damstahl har forretninger i flere lande har Mads rigtig god erfaring med HP’s on-site service og han har konkret oplevet en hurtig reparation hos en tysk kollega.

”Vi har en kollega i Heinsberg, som havde en forholdsvis ny maskine og den var begyndt at larme lidt i blæseren. Jeg fik telefonnummeret til HP i Tyskland og så kunne kollegaen bare ringe og aftale en tid. Næste dag kom der en tekniker og kiggede på det”  
- Mads Sommer, Team Lead for IT Operations & Infrastructure hos Damstahl  

On-site service betyder også, at de miljømæssige omkostninger minimeres ved at reservedele og teknikere ikke skal rejse langt for at få repareret en enhed. Da HP-batterierne har op til 1000 ladninger og 3 års garanti, får Damstahl heller ikke et problem med at skulle udskifte disse.   

Cirkulær IT som koncept   

Det IT-udstyr, som Damstahl har købt gennem ed A/S, har også mulighed for at, på et tidspunkt, leve videre i et cirkulært kredsløb. Damstahl handler kontinuerligt brugt IT-udstyr gennem ed A/S’ bæredygtige koncept Cirkulær IT, hvor i gennemsnit 98% af brugte computere, tablets, telefoner og lignende IT-udstyr får nyt liv.   

Dette kan Mads også se værdien i:

”Det er én af mine kæpheste; at købe brugt hvor det er muligt – det er både godt for miljøet og økonomien – derudover så har vi sendt en del den anden vej, både computere og netværksudstyr.”
- Mads Sommer, Team Lead for IT Operations & Infrastructure hos Damstahl   

På alle leder og kanter er det cirkulære koncept derfor, endnu et grønt IT-valg, som både, klimaet, ed A/S og Damstahl får glæde af.   

Hvad kom der ud af samarbejdet mellem ed A/S?  
 
Samarbejdet mellem ed A/S, HP og Damstahl har givet adgang til en ny viden om bæredygtighed. Der er med andre ord en stor gennemsigtighed hos partnerskabet HP Amplify Impact, hvilket gavner virksomheder som Damstahl og ed A/S. Handlen med ed A/S er startet gennem hvad Mads kalder ”det gode købmandsskab” og har endvidere givet Damstahl et grønnere grundlag for deres IT-udstyr.   

 

Faktabox

Om Damstahl:  Om HP/HP Amplify Impact: Om ed A/S og Cirkulær IT: 
  • Damstahl er en familieejet virksomhed, der har hovedsæde i Skanderborg og er en global sparringspartner i den rustfri stålindustri.  
  • Damstahl er grundlagt i 1960 af den tyske ingeniør og Senator Henry J. Ehrenberg.  
  • Damstahl har aktiviteter i mere en 10 europæiske lande.  
  • Damstahls nettoomsætning var i 2021 på 296,2 millioner euro.  
  • Damstahl beskæftiger +300 medarbejdere.   
  • Ca. 9% af den globale udledning af CO2 stammer fra stålindustrien, hvorfor Damstahl føler sig forpligtet til at tage ansvar og gøre en forskel. 
  • Damstahl giver adgang til en klimaberegner, som ikke blot viser CO2-aftrykket på bestillinger af rustfrit stål - men også kundens virksomheds samlede CO2 aftryk. 

  • HP blev grundlagt i USA i 1939 af de to ingeniører William Redington Hewlett og David Packard.  
  • HP er en teknologivirksomhed med dansk hovedsæde i Allerød.   
  • HP Amplify Impact er HP’s globale bæredygtigheds-program for partnere, som forbinder erhvervslivet og bæredygtighed.  
  • HP Amplify Impact har tre punkter, som det styrker partnere i at sætte langsigtede mål for:  
    1) Planeten - med fokus på klimaforandringer 
    2) Mennesker - med vægt på menneskerettigheder og social retfærdighed, 3) Fællesskabet - med fokus på digital ligestilling.   
  • Alle HP Amplify Impact partnere kan tilgå træning, værktøjer og andet materiale om bæredygtighed, uanset hvor i bæredygtighedsrejsen virksomheden befinder sig.   
  • ed A/S har mere end 20 års erfaring indenfor salg og rådgivning af IT-løsninger.   
  • ed A/S har hovedsæde i Skødstrup.  
  • ed A/S’ grønne forretningsområde hedder Cirkulær IT, og her kan brugt IT-udstyr få nyt liv.  
  • Cirkulær IT genanvender 98% af alt brugt IT-udstyr og arbejder på at øge procenten.